Bynært motionsmekka og fredeligt åndehul

Vestre Plantage ved Holstebro

Der er nok at vælge imellem på den lange menu, som Vestre Plantage ved Holstebro byder på.

Skal jeg ræse afsted på et mountainbikespor, lade en hest tage slæbet på en af ridestierne, gå tre, fem, syv eller ni kilometer på de tydeligt markerede vandreruter eller ligefrem give mig til at løbe en af de afstande? Eller skulle jeg kombinere motionen til bens med et udvalg af konditions-, styrke og balanceøvelser?

Hmmm … der er så mange muligheder i det store naturområde blot 200-300 meter fra Ringvejen ved Holstebro ud ad Skjernvej. Orienteringsløb og militærøvelser er der også plads til. Og de forskellige aktiviteter har særskilte stier, så folk på gåben ikke risikerer at blive kørt ned af cykler, og cyklister ikke risikerer at ramle ind i en hest.

Som om alt dette ikke var nok, så ligger Holstebro Galgehøj blot 500 meter fra parkeringspladsen ved Skjernvej. Her blev dødsdømte henrettet – sidste gang var 12. november 1811, da morderen Frelle Frellesen blev halshugget.

Jeg vælger den længste gåtur på ni kilometer. Så skal jeg følge de røde skilte hele vejen rundt. Hvor svært kan det være?

Det er så opmuntrende, at jeg for hver kilometer kan se, hvor langt jeg har gået. Så retter jeg hver gang ryggen lidt stolt og fortsætter med fornyede kræfter, selvom jeg engang imellem forfalder mig til at synes, at jeg er lidt træt.

Tanken om den medbragte müslibar, som jeg har lovet mig selv, at jeg må spise, når jeg når halvvejs, opmuntrer mig også.

En lørdag eftermiddag med strålende vejr er parkeringspladsen fyldt med motionisters biler, men denne hverdagsformiddag har jeg skoven stort set for mig selv, især når jeg fortsætter forbi femkilometersskiltet – mit müslibar-sted.

Naturen veksler mellem grantræer, der står ranke side om side, lysende grønne bøgetræer, krogede egetræer og åbne sletter.

På et tidspunkt opdager jeg en naturperle godt gemt inde bag træerne. En lille sø, hvor himlens lam spejler sig i vandet.
Det er tidligt på sommeren og bøgebladene vifter stadig lysegrønt.

Fuglene putter med deres unger i reder balancerende på grene eller gemt i huller i træer. Jeg kommer forbi en højlydt flagspættefamilie, der fra deres penthouse i moderigtigt træ ivrigt kalder på deres madmor. Hun sidder i et nabotræ og skælder godt og grundigt ud på mig, mens jeg tillader mig at optage en lille video.

Hele alene og uden podcast eller musik i ørerne nyder jeg freden og naturens lyde kilometer efter kilometer.
Efter godt to timers vandring når jeg frem til ni-kilometermålet, og er klar til at vende hjem og spise frokost. Det var en god start på dagen!