En dag klædt i grønt

En af fordelene ved at være aktiv i Danmarks Naturfredningsforening er, at man møder folk, som kan give tips om, hvor der er skjulte perler i naturen. Således kommer Ryde Plantage til mit kendskab.

I dag har jeg drysset tiden væk derhjemme og har nu brug for en forholdsvis kort og ukomplicerede rute for at få min daglig dosis natur. Så er Ryde Plantage et godt sted at tage hen. Der er to markerede vandreruter på henholdsvis tre og en kilometer. Tager man dem begge to i forlængelse af hinanden, giver det en times gåtur, hvor grønt er hovedtemaet.

Men – som min kunstmalende mor lærte mig, allerede da jeg var barn – er grøn ikke bare grøn. Den kan være alt fra den dybeste mørke nåleskovsgrøn, hvor farven inde i skyggerne næsten går over i sort, til den livsglade lysegrønne i nyudsprungne bøgeblade til den støvede grønne farve man ser i græsser.

Bær og blomster er mest kendt for deres farvenuancer, men de er således ikke de eneste, der kan prale af farvevariationer. Se bare den kølig blågrøn hos mosebølle, den glade, lysegrøn hos bellis, den klare, selvsikker grøn hos tyttebær og det sarte grågrøn i græsser.

Ryde Plantage blev anlagt som nåletræsplantage i 1900, men den har siden hen fået lov til at udvikle sig til naturskov. Det er lige efter mit hjerte: jo vildere jo bedre! Jeg kan godt lide, når områder ”springer i skov”.

Selve vandrestien er meget fremkommelig, da den bliver slået, men til begge sider er der en vidunderlig junglestemning, hvor planter blander sig i hinandens liv og gerninger, og bier, biller, fugle og sommerfugle har travlt med at skaffe føde.

Det er tydeligt at se forskellen på biodiversiteten mellem græsset på den slåede sti og væksten ved siden af stien.

Der er både skov-, hede- og engområder, med hver deres typer af plantevækst, insekter og fugle. Jeg hører gransanger, bogfinke og hvad jeg tror, må være sangdrossel. Jeg ser sarte, rosa bjælder på klokkelyng, alvorstunge sorte revlingebær og fjerlette fnug på kæruld, som er klar til at flyve afsted med deres frø for at lægge grund til næste generation.

Diskrete græsblomster på tynde stilke svæver som små hvide prikker i luften. Tidsler skræmmer med deres torne, men tiltrækker med deres stærk-lilla blomster.

En uanseelig hvid klokke venter lokkende på at blive bestøvet, så den kan forvandle sig til et skinnende rødt og lækkert bær.

En bi tanker op på en tidselblomst. I stedet for at flyve videre til den næste lilla tankstation, danner den bro til naboblomsten og fouragerer videre. Længere ned ad stilken er der to bier, der er fælles om den samme blomst.

Enkelte sommerfugle svæver travlt rundt, men de gider ikke posere for fotografen.