Former, farver og føde

Sensommeren og efteråret

Naturen opfører sig i disse uger som en teenager, der ikke kan finde ud af, om hun vil være barn eller voksen. Vil hun være sommer eller efterår? Kold eller varm? Aktiv eller på vej i dvale?

Den ene dag ser jeg en lille kålsommerfugl flagre rundt blandt blomsterne i min vilde have. Solen varmer mit ansigt, og jeg mærker, at sommeren har fortrudt sit farvel for i år og er kommet tilbage for endnu en hilsen. Den næste dag er der en antydning af rim på græsset, en kold morgenluft frisker mine næsebor op, og duggen har svært ved at forsvinde i de svage solstråler. Spindelvæv hænger som de fineste kniplinger på grenene i skoven.

Det er sensommerens og efterårets tid. Den tid, hvor naturen gør klar til den mørke, golde og tavse vinter, hvor alt slutter sig ind om sig selv. Buske og træer sætter saftige og farverige bær, svampe vokser frem som mystiske væsener fra jorden og på træer, og dyrene har travlt med at æde sig fede. Nogle af dyrene lægge rejseplaner, mens andre agerer survivalists og opbygger lagre til overlevelse.

Svaner holder møde og myrer bygger bjerge.

Nu er det ikke længere dagen, der er længere end natten, men natten, der er længst. Det var september, der var skiftedag for dette. September er min måned, hvor jeg har fødselsdag, så jeg føler en vis samhørighed med, ja næsten ejerskab for, hvordan naturen arter sig i efterårsjævndøgnets måned.

En frisk septemberdag i naturen går jeg forbi en række gyvelbuske. De har for længst smidt deres gule kjoler og fremstår nu mere diskrete. Men de er ikke tavse. Der lyder smæld efter smæld, når frøkapslerne sprænger og kaster deres håbefulde frø ud i verden i en lille symfoni af frugtbarhed.

Sensommeren og efteråret er farvernes tid. På heden er det lyngen, der strutter af lilla på de uendelige vidder.

I skov og på eng fanger græsser og bregner solen i et orange skær

Træernes silhuetter træder frem og himlen får ny betydning.

Svampe mylder frem i vilde, varme farver og douche beige og brune nuancer.

Selv dyrenes gødning er farverigt, da de har smæsket sig i bær.

Sensommerens og efterårets rigdom byder også på noget til mig. Jeg samler buketter af lyng, skålefulde af mosebøller og kantareller nok til hele vinteren. Der er også sunde hyben og store mængder brombær på tilbud. Jeg fryder mig over duftene, farverne og formerne.