Når man skal poste et brev

Jeg skulle egentlig bare spadsere hen til den lokale købmand for at poste et brev. Men vejret var så smukt, at jeg blev ved med at gå, ud i det blå, for at se hvad der mon ventede mig. Og sikken fin dag den blev!

Jeg har størst forkærlighed for den vilde, utæmmede natur, men der findes også de skønneste små plejede pletter strøet som pakkegaver hist og pist over det ganske land. En af dem er næsten lige uden for min dør i Mejdal ved Holstebro. Er man ikke gående eller cyklende fra Mejdal, kan man parkere sin bil ved turbinerne ved Vandkraftsøen for at følge den samme tur.

Mit eventyr begynder på den anden side af vejen, i vestlige retning mod Holstebro. Her slynger Storåen sig. Synet af den fra Ringvejen har pirket til min nysgerrighed utallige gange, når jeg har hastet forbi på vej mod et eller andet, jeg skulle nå. Nu vil jeg endelig undersøge området nærmere.

I store træk løber Storåen mod vest. Stor er min forundring derfor, når den lige pludselig løber i den anden retning. Har jeg mistet orienteringen? Det er ikke utænkeligt; det er sket før. Men så kommer jeg til et sted, hvor åen løber i begge retninger, som det ses i denne video:

Løber vand ikke altid nedad? Jeg kender ikke den hydrologiske forklaring. Atter en gang giver naturen anledning til forundring.

Og jeg skulle bare poste et brev…