Naturen i min have (fortsat)

2 - Den natur, der får en hjælpende hånd

Som beskrevet i en tidligere artikel (Naturen i min have: 1 – Den natur, der kommer af sig selv) får noget af min have lov til at blive vild uden min indgriben. Men at have natur i haven betyder ikke nødvendigvis, at haven skal være ustyrlig eller rodet. Hellere ikke, at den skal være helt overladt til sig selv; jeg giver også aktivt en hjælpende hånd for at fremme naturen i haven.

Jeg er selv ordensmenneske, så jeg får aflad for min hang til system i køkkenhaven, hvor afgrøderne står i militært lige og ordentlige rækker uden forstyrrende elementer såsom ukrudt. Men selv i en køkkenhave med lige rækker kan man hjælpe naturen.

Jeg sår blomster til bierne og sommerfuglene. Derudover lader jeg de urter, jeg ikke når at spise, blomstre og gå i frø. Bierne er eksempelvis glade for blomstrende merian, timian, dild, mynte og citronmelisse, og de er vilde med honningurt.

Fugle sætter pris på solsikker og diverse bær og frugt – også når sommeren er overstået.

Grene og kviste liger i diskrete bunker bagved buske og store stauder for at give ly til pindsvin.

Nybygget insekthotel

Antallet af insekter i verden styrtdykker, så det har tilskyndet mig til at gå i aktion. Jeg er bestemt ikke den fødte håndværker, men fik alligevel savet og hamret noget sammen, der kan kaldes et insekthotel

I skov, mark, hus og have fandt jeg sager, som jeg håber insekter vil bruge som gæstesenge: uld, mos, grankogler, kviste, lupinstilke, mursten med huller, sammenrullede aviser, bark, brændestykker og urtepotter fyldt med jord. Nu venter jeg blot på, at de første gæster rykker ind. (Kantarellerne til højre i billedet er ikke til insekterne…)

Lige over for insekthotellet er der en nyetableret blomstereng. Eng er måske så meget sagt – den er blot 16m2 – men den blomstrer flot og tiltrækker bier og sommerfugle.

Blomster og bier i smuk forening

Mini-engen er sået i den mosbeklædte græsplæne rundt om de unge æbletræer.

Først fjernede jeg græstørvene. Derefter målte jeg otte firkanter op for at være sikker på, at jeg fik sået ensartet i hele længden.

Blomsterfrøene, købt hos Danmarks Naturfredningsforening, blandede jeg med sand. Efter såning dækkede jeg det hele til for at holde kat og fugle væk.

Resultatet af anstrengelserne er et mylder af fine farver og former, der varierer hen over sommeren, og som bier og sommerfugle hyppigt gæster. Det er ikke mindst kålsommerfuglen, der er glad for min ”eng”.

Sommerfugle bliver der også kræset for i andre dele af haven. Flere steder med lavendel (som i øvrigt er god til at så sig selv) og en stor sommerfuglebusk (buddleia) lige uden for køkkenvinduet tiltrækker mængder af dagpåfugleøje, admiralsommerfugle, kålsommerfugle, tidselsommerfugle, citronsommerfugle, nældens takvinge foruden bier.

Buske og træer med bær samt foderbrætte med forskellige tilbud på menuen tiltrækker et bredt udvalg af fuglearter såsom gærdesmutte, stillits, dompap, grønirisk, rødhals, flagspætte og bogfinke. Der er enkelte fugle, der misforstår bygningsreglementet og bygger ovenpå i stedet for inden i.

Er dette lutter Edens Have? Det vrimler med liv i haven, men det er ikke alle, der kender til grænser mellem ude og inde. Jeg skal holde skarpt øje med, at katten ikke bringer levende fugle og mus ind i huset, og en del fugle, sommerfugle og insekter finder selv vej ind i de indre gemakker. Derudover er der stærk konkurrence mellem fuglene og mig om bærrene. Ribs og blåbær nåede de at æde rub og stub, inden jeg gjorde i år, og jordbær, ærteskud og bønnespirer skal dækkes til, hvis jeg selv skal have glæde af mine køkkenhaveanstrengelser. Men det er en lille pris at betale for at få mere natur i haven.